Sygeplejen
i Fokus

Disse sider er tilegnet sygeplejen.

Fordi der udøves så fantastisk meget og god sygepleje hver dag, aften og nat og jeg tror ikke at alle borgere i Danmark er klar over hvor mange mennesker, hvis liv er understøttet af en sygeplejerske. Jeg tror heller ikke, at alle politikere i Danmark helt er klar over omfanget af sygeplejen og dermed sygeplejerskers betydning for at hjulene kører rundt i samfundet…

På denne side, vil jeg derfor forsøge at nå omkring mange af de specialer og områder, hvor sygeplejersker gør en forskel for borgere og patienter og dermed samfundet.

Sygeplejen i kommunerne

Sygeplejersker og sygepleje har en dybtgående betydning for både borgere i kommuner og for velfærdssamfundet som helhed. De udgør en hjørnesten i sundhedsvæsenet, og deres rolle spænder bredt og påvirker mange aspekter af samfundets sundhed og velfærd.

For borgere i kommuner er sygeplejersker ofte de første sundhedsprofessionelle, de møder. Sygeplejersker yder afgørende pleje og omsorg, uanset om det drejer sig om regelmæssige helbredsundersøgelser eller akut behandling af sygdomme og skader. De er en stabil kilde til støtte og vejledning, som borgere kan stole på, når de står over for sundhedsudfordringer.

Men sygeplejerskers rolle går ud over behandlingen af sygdomme. De spiller en nøglerolle i forebyggelsen af sundhedsproblemer ved at give rådgivning om sund livsstil, kost og motion. Dette bidrager til at reducere forekomsten af kroniske sygdomme og fremmer sundheden på lang sigt. Derudover uddanner sygeplejersker også borgere om deres sundhedstilstand og medicinadministration, hvilket giver borgerne redskaberne til at tage kontrol over deres eget helbred.

I kommuner er sygeplejersker også ansvarlige for at koordinere pleje og behandling for borgere med komplekse sundhedsbehov. Dette indebærer samarbejde med læger, terapeuter og andre sundhedsprofessionelle for at sikre, at borgerne får den rette pleje og behandling. Denne koordination sparer tid og ressourcer og forbedrer samtidig kvaliteten af plejen.

Når vi ser på velfærdssamfundet som helhed, er sygeplejersker en af dets bærende søjler. Deres arbejde bidrager til at opretholde og forbedre borgernes livskvalitet og sundhed. Uden sygeplejerskernes dedikation og ekspertise ville samfundet have en større byrde af sygdomme, nedsat livskvalitet og øgede omkostninger til sundhedspleje. De sparer ikke kun liv, men de styrker også økonomien ved at skabe arbejdspladser og reducere samfundsomkostningerne ved at forhindre unødvendige indlæggelser og komplikationer.

I sidste ende spiller sygeplejersker og sygepleje en uundværlig rolle i at opretholde borgernes sundhed og velvære og i at styrke velfærdssamfundet som helhed. Deres arbejde går ud over det kliniske og strækker sig ind i hjertet af samfundets trivsel.

Jeg har spurgt nogle sygeplejersker og ledende sygeplejersker, der arbejder i Hjemmeplejen og på Plejehjem, hvor de ser sygeplejerskers betydning for det kommunale sundhedsvæsen og hvad de mener, DSR kan bidrage med – gode input, som jeg vil tage med i mit arbejde som Forperson for DSR.

Hjemmeplejen

  • Sygeplejerskerne er afgørende for borgernes sundhedsindsatser i primærsektoren. Sygeplejerskerne er de faglige leder, der koordinerer og samler trådene for borgerne i et meget komplekst sundhedsvæsen og hjælper borgerne med at få den fornødne hjælp til at håndtere deres sygdom. Sygeplejerskerne er den faggruppe, som leverer de komplicerede indsatser til vores dårligste borger og dem som hjælper vores borger i deres sidste tid. Sygeplejerskerne er også dem som sørger for kompetenceudvikling af SOSU personalet og levere faglig sparring til alle samarbejdspartner på tværs af kommunen og i samarbejdet med regionen.

    Derfor giver det god mening, at det er sygeplejersker, der leder hjemmeplejen og plejecentrene. Sygeplejerskernes grunduddannelse med en bred forståelse for sundhedsvæsenet og borgernes problemstillinger og efter følgende lederuddannelser på diplom og master niveau har gjort de sygeplejefaglige ledere til en værdifuld og uundværlig ledelseskapacitet for at kommunerne kan drive Ældre-, sundhed- omsorgs, forebyggelse, handicap-området”

  • Vores største udfordringer er mange og af forskellig karakter. Vi mangler uddannet personale – Der er kamp om de sygeplejersker der er. Vi mangler de strukturelle rammer, som kontinuerligt understøtter udvikling og læring på et niveau som gør, at vi som den primære del af det nære sundhedsvæsen kan levere på det niveau, som politikere og styrelser forventer af os. Vi mangler det organisatoriske sæt op, der understøtter den hverdag medarbejderne skal arbejde i. (Administrativt/teknisk personale – Data til at lede sygeplejen og fagligheden – Brugervenlige omsorgsjournaler, der intuitivt understøtter arbejdsprocesserne.) Der er behov for at forventninger og ressourcer hænger sammen.

    Og så er det en udfordring at vi ikke kan lønne ledere og medarbejdere efter deres kompetencer og ansvarsområder. Lønnen er for lav. Der er for lidt muligheder for efteruddannelse og der er for mange opgaver til for få mennesker. Sygeplejerskerne, både leder og medarbejder oplever i stigende grad arbejdsrelateret stress, fordi der ikke er balance mellem krav/forventninger og ressourcer.

  • Der er brug for en politisk dialog om, hvad det er, vi skal levere indenfor de rammer vi har fået.

    Der er brug for at lave om på det organisatoriske sæt op, så det bedre understøtter sygeplejerskerne der arbejder med borgerne, så de har de relevante data/remedier til rådighed, som er nødvendig for at kunne træffe de rigtige beslutninger, som understøtter den samlede drift. Der er brug for at anerkende at der skal kompetent ledelse til. Der skal skabes de bedste rammer for lederne, så de har overskuddet til, at skabe de bedste rammer muligt for medarbejderne.

    Og så skal vi turde at stille flere krav til borger og pårørende i forhold til håndtering af sygdom.

  • Ja, det er det vi arbejder på hver dag. Som leder skal man forstå, at vores fornemmeste opgave er at fjerne forhindringer, så sygeplejerskerne kan træffe de rigtige valg i deres faglige ledelse af sygepleje-indsatserne. Lederne skal sørge for, at sygeplejerskerne oplever, at lederen står ved siden af dem i de svære beslutninger og er der til at tage den faglige dialog om valg af indsatser. Ledende sygeplejersker er sygeplejersker, der har valgt et påtage sig rollen og ansvaret for at gøre en forskel for andre sygeplejersker. Så det handler om at forstå hinanden og værdsætte, at vi alle har en rolle i at få tingene til at lykkes.

    • Mere fokus på og synlighed af den kommunale sygepleje og forholdene i kommunerne

    • Bruge meget mere energi på de basale fagforeningsdiscipliner: Løn og Arbejdsvilkår. Alle sygeplejersker skal vide og opleve, at DSR kæmper for bedre løn og bedre arbejdsvilkår og aktivt går ind i dialogerne med regioner og kommuner om hvordan det opnås.

    • Trække DSR i en mere forpligtende retning i forhold til medlemmerne.

Plejehjem

  • Sygeplejersker skal ikke alene løse sygeplejeopgaver, men også være sparringspartnere og supervisere for borgeren og pårørendeale. Komplekse patientforløb er kendetegnet ved mange skift og forskellige kontakter. Dette indebærer en risiko for patienterne i form af fx oplevede "huller" i patientforløbet. Dette er især et problem for ældre patienter med flere sygdomme. Her har sygeplejerskerne en væsentlig betydning med deres faglige viden og kliniske observationer samt tværfaglige kompetencer til at forebygge, til at sikre færre indlæggelser (Besparelser i sundhedsvæsnet)og hvor igennem sygeplejersken kan og skaber tillid og en ro for både borgeren og pårørende, så kvaliteten højnes hos alle.

  • Kompleksiteten. Hovedparten af borgerne kommer i dag med komorbiditet, hvor deres forløb hjemme har båretg præ af mange skift/indlæggelser på hospitaler og rehabiliteringssteder og med forskellige kontakter, som har skabt et ustabilt patient forløb for borgeren. Dette kræver, at vi sygeplejersker har en bred viden inden for medicin, kirurgi, psykiske sygdomme samt pædagogik og gør det svært for nyuddannede at varetage opgaven, da man ofte står alene med et stort ansvar. Både i forhold til borgeren i en akut situation, pårørende som er enige/uenige og lægerne. Herunder mange etiske dilemmaer. Så udfordringen er at få ansat nye sygeplejerske.

  • Mere fokus på Kompleksiteten på plejehjem, dermed også på sygeplejerskeuddannelsen, ansvar og kompetence udvikling. At gøre det attraktivt at blive ansat i en kommune, ved at tillæg for kompetencer, der har udløst tillæg i det regionale område følger med over i kommunen, så sygeplejersker ikke går ned i løn ved en kommunal ansættelse – hvem gider det...

  • Vigtigt med nærværende ledelse og faglig ledelse – at leder og medarbejder er i sync med de opgaver medarbejderne står med.

  • Fokus på det at arbejde med komplekse patienter og at det jo ikke kun er geriatri, men også svage borgere som f.eks. misbruger og folk med psykiske lidelser, der i dag bor på plejehjem, hvilket gør paletten meget bred og spændende.

Sundhedsplejen

Sundhedsplejersker og sundhedspleje spiller en uundværlig rolle for både borgere i kommuner og for velfærdssamfundet som helhed. Deres betydning spænder over flere vigtige aspekter af samfundets sundhed og velfærd.

For borgere i kommuner, især for familier med små børn, udgør sundhedsplejersker en vigtig ressource. Disse fagfolk er specialiseret i børns sundhed og udvikling og spiller en afgørende rolle i at følge op på spædbørn og små børns sundhed og udvikling. Tidlig opdagelse af eventuelle sundheds- eller udviklingsmæssige bekymringer er afgørende for at give børn den bedst mulige start i livet. Sundhedsplejersker tilbyder også uvurderlig vejledning og støtte til forældre om emner som spædbarnspleje, ernæring og børneopdragelse. Denne støtte hjælper med at skabe et sundt og støttende miljø for børnene og styrker forældrekompetencer.

Ud over børn er sundhedsplejersker også aktive inden for sundhedsfremme og forebyggelse for voksne. De leverer information om vaccinationer, kost, motion og generel sundhedsoplysning, der er med til at forhindre sygdomme og sundhedsproblemer. Deres indsats omfatter også fremme af mental sundhed ved at identificere og intervenere i tidlige stadier af mentale sundhedsproblemer. Dette bidrager til at reducere stigmatisering og fremmer generel velvære.

Sundhedsplejersker samarbejder ofte med skoler og andre samfundsorganisationer for at styrke sundheden og trivslen i samfundet. De udfører sundhedsundersøgelser, udfører vaccinationer og støtter skolebørns sundhed. Deres arbejde har en dybtgående økonomisk betydning ved at reducere samlede sundhedsomkostninger gennem forebyggelse af sygdomme og sundhedsproblemer, der ellers kunne kræve dyre behandlinger senere i livet.

I sidste ende er sundhedsplejersker og sundhedspleje en uomgængelig ressource for at fremme sundhed og trivsel for borgere i kommuner og for hele velfærdssamfundet. Deres tidlige indsats, forebyggende arbejde og støttende rolle bidrager til en sundere befolkning og reducerer byrden af sundhedsproblemer og omkostninger for samfundet.

Jeg har spurgt nogle sundhedsplejersker og ledende sundhedsplejersker, hvor de ser sundhedsplejerskers betydning for det kommunale sundhedsvæsen og hvad de mener, DSR kan bidrage med – gode input, som jeg vil tage med i mit arbejde som Forperson for DSR.

    • Jo flere ressourcer der lægges i sundhedsfremme og forebyggelse - jo færre får vi brug for, for at imødekomme den tunge opgave, der i dag ligger på behandling i hele velfærdsområdet

    • Basal sygepleje er sundhedsplejerskers fundament, og sundhedsplejersker bruger også den faglighed i vores daglige virke, som er forskellen til andre fagligheder.

    • Mange muligheder med uddannelsen som sygeplejerske, - at man kan videreuddanne sig og blive sundhedsplejerske.

  • Sundhedsplejen drukner i KL sammenhæng, for lidt fokus og fremhævelse af sundhedsplejen.

  • Ord skaber forandring”. Der er pt alt for meget fokus på det er ikke virker i det danske sundhedsvæsen, - der skal meget mere fokus på det der virker: Tidlig indsats, sundhedsfremme og forebyggelse!

    • Skab et sprog og den gode fortælling om sundhedsfremme og forebyggelse.

    • Tal om børn og forældre, fokus på børneliv, familieliv. Graviditets opgaver.

    • Tal meget mere om de SUNDE børn frem for at sygeliggøre alle, - det sunde børneliv skal i fokus! DER er i samfundet al for meget snak om det, som ikke fungerer.

    • Man bør dedikere tid til fokusområder indenfor vores felt. De gode historier fra sundhedsplejens felt af medarbejdere, - der bliver længe i deres jobs, fordi det er vedkommende.

    • Et DSR, der i meget høj grad sætter SUNDhedsplejen højt fagligt og politisk. Er proaktiv på vores felt.

    • Sundhedsplejen som selvstændigt virkeområde

    • Et rigtig godt råd fra os: Lad vær med at gøre det til en kvindesag, - at være sygeplejerske og at det er derfor løn og arbejdsvilkår er dårlige. – Skift perspektiv!

Psykiatri

Sygeplejersker og sygepleje i psykiatrien har en uundværlig rolle i sundhedsvæsenet og for velfærdssamfundet som helhed. Deres indflydelse strækker sig langt ud over det kliniske, og de arbejder på flere niveauer for at forbedre livet for borgere og patienter i kommuner og regioner.

Inden for mental sundhedspleje og behandling er sygeplejersker i psykiatrien ansvarlige for at levere essentiel pleje og behandling til mennesker med psykiske lidelser. De evaluerer patienternes mentale sundhed, udfører terapeutiske interventioner og administrerer medicin. Dette arbejde er afgørende for at reducere symptomer, forbedre livskvaliteten og forhindre kriser.

Støtte og rehabilitering udgør også en væsentlig del af deres arbejde. Sygeplejersker hjælper patienterne i deres genopretningsrejse ved at tilbyde rådgivning, undervisning og ressourcer. Dette styrker patienternes evne til at håndtere deres tilstand og arbejde hen imod en højere grad af uafhængighed.

Forebyggelse og tidlig intervention er en anden vigtig funktion inden for psykiatrisk sygepleje. Sygeplejersker identificerer risikofaktorer, udfører vurderinger og intervenere tidligt for at forhindre eskalering af psykiske problemer. Dette kan reducere behovet for mere intensive behandlinger senere og fremme tidlig bedring.

Sikkerhed og beskyttelse er særligt vigtige i tilfælde af patienter med alvorlige psykiske lidelser. Sygeplejersker spiller en central rolle i at sikre deres sikkerhed og beskyttelse, hvilket kan indebære involvering i tvangsindlæggelser og vurderinger af patienternes selvmordsrisiko.

Sygeplejersker i psykiatrien bidrager også til samfundet ved at hjælpe patienter med at vende tilbage til produktive liv og arbejde. Gennem rehabilitering og støtte kan nogle patienter integreres tilbage i samfundet, hvilket reducerer deres afhængighed af samfundets ressourcer og samtidig forbedrer deres livskvalitet.

Endelig har sygeplejersker i psykiatrien en afgørende rolle i at reducere byrden på sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. Behandling og støtte i psykiatrien kan føre til færre indlæggelser, mindre brug af akutte sundhedsydelser og generelt en mere effektiv sundhedsplejelevering.

Sammenfattende spiller sygeplejersker og sygepleje i psykiatrien en afgørende rolle i at forbedre mental sundhed og trivsel for borgere og patienter i kommuner og regioner. Deres arbejde er grundlæggende for velfærdssamfundet, og de arbejder utrætteligt for at styrke mental sundhed og reducere byrden af psykiske lidelser på samfundet.

Jeg har spurgt nogle sygeplejersker og ledende sygeplejersker, der arbejder i psykiatrien, hvor de ser sygeplejerskers betydning for sundhedsvæsenet og hvad de mener, DSR kan bidrage med – gode input, som jeg vil tage med i mit arbejde som Forperson for DSR.

  • Vi har inden for psykiatrien både eksterne og interne udfordringer.

    De eksterne udfordringer er blandt andet voldsomme misbrugsproblemer blandt vores patienter. Misbruget afføder blandt andet voldsomme situationer ved indlæggelser eller vold på boinstitutioner. Men hvorfor drikker Jeppe?

    Efter strukturreformen blev samtlige store døgninstitutioner lukkede, og kommunerne hjemtog patienterne. Parolen" længst mulig i eget hjem" dækkede over en skarp skillelinje mellem regionernes og kommunernes økonomi.

    Kommunerne sparede mange penge ved at placere psykiatriske patienter i egen bolig.

    Resultatet af denne beslutning ses tydeligt i gadebilledet i dag. Hjemløshed, misbrug og vold følger som et slæbespor efter en stor del af de sværest syge psykiatriske patienter.

    Som følge af de førnævnte problemstillinger bestormes især de psykiatriske sengeafsnit af patienter med svære komplekse social og sygdomsmæssige problemer. De lader sig ikke løse over en nat. Her kommer vi så til de interne problemstillinger.

    Vi skal i psykiatrien arbejde lige så hurtigt og effektivt som somatikken.

    Det kan vi ikke.

    Ting tager tid, men med en eklatant mangel på sengepladser – i 1975 havde 10.500 sengepladser, - i 2023 kun ca. 2500 – så skal vi arbejde meget hurtigt for at få hjulpet alle patienter.

    Det betyder at vores indsats som sygeplejersker bliver til halvgjorte gerninger.

    Det er meget utilfredsstillende.

    Tid er derfor en kæmpe udfordringer.

    Vi mangler tid til at behandle patienterne. Men tid betyder flere sengepladser og dem har vi ikke.

    Vi har heller ingen steder at udskrive patienterne til, så summa summarum – vores borgere lades i stikken på forsorgshjem, herberger eller i al ensomhed i en lejlighed.

  • Der er både penge (vi kan godt bruge flere!) og gode kompetencer i psykiatrien, men vi skal bruge mere tid hos patienterne. Derudover skal vi have oprettet flere døgninstitutioner/ botilbud til de sværeste syge, og de skal som minimum bemandes med 1 til 2 gode sygeplejersker, der sikrer at patienterne tager deres medicin.

    I Danmark har man den ide, at boinstitutioner, er et sted hvor man ikke behøver fsygeplejefagligt uddannet personale. Intet kunne være mere forkert. De mennesker, der har behov for at bo på en døgndækket institution, har behov for hjælp og støtte af veluddannede sygeplejersker. Det er kompliceret medicin der indtages, og vi kan se at indlæggelsestallene på grund af medicinsvigt er svimlende høje.

    Hvis borgeren fik støtte til at indtage den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt og i de rigtige mængder – så har de ikke behov for at indtage stoffer, ej heller har de behov for at blive indlagt.

    Derfor er der brug for, at den sygeplejefaglige indsat skal opgraderes.

    Vi skal have flere sygeplejersker, der ud fra deres egne faglige skøn arbejder på tværs af regioner og kommuner. Vi skal oprette sygeplejestyrede nærhospitaler/sundhedshuse, hvor sygeplejersker skal kunne arbejde med den omtalte gruppe af borgere. Nærhospitalerne skal være bemandede med sygeplejersker samt have en tilknytning til en AP læge og en psykiater.

  • I sundhedshusene – på boinstitutionerne skal der være sygeplejefaglig ledelse. Vi bliver nødt til at erkende, at mennesker med psykiske lidelser er mennesker med sygdomme! Vi kan ikke fjerne psykisk sygdom med voodoo dans eller Freudianske samtaler. Det er syge mennesker der har behov for en sygeplejefaglig tilgang – både ledelsesmæssigt og på basis niveau.

  • At DSR arbejder med at genindføre at sygeplejestuderende skal modtage både undervisning og kliniknær uddannelse i alle former for psykiske sygdomme. I dag er denne uddannelsesdel skåret ned til et minimum.

    At DSR medvirker til at synliggøre hvad psykisk sygdom er og hvad den psykiatriske sygepleje indebære.

    At DSR som interesseorganisation påvirker/medinddrages i, at der arbejdes på en institutionel forandring i samarbejde mellem kommuner og regioner med henblik på at lette overgange mellem sygehus og det sociale område. Her tænkes på Nærhospitaler.

Digitalisering af sygeplejen

Sygeplejersker og sygepleje spiller en afgørende rolle i den digitale transformation af sundhedsvæsenet og har betydelige implikationer for velfærdssamfundet som helhed. Deres indflydelse på digitaliseringen er både praktisk og strategisk.

For det første er sygeplejersker ofte frontløbere i implementeringen af sundhedsinformationsteknologi. De arbejder tæt sammen med elektroniske patientjournaler, telemedicinplatforme og andre digitale værktøjer for at forbedre plejeleveringen og informationsdelingen. Deres kompetencer som brugere af sundheds-IT er afgørende for at sikre en smidig integration af teknologi i det daglige arbejde.

Desuden spiller sygeplejersker en nøglerolle i fjernovervågning og telemedicin. Ved hjælp af digitale løsninger kan de overvåge patienter, der bor langt væk, og følge op på deres sundhedstilstand. Dette ikke kun øger adgangen til sundhedspleje, men reducerer også behovet for hyppige fysiske besøg og aflaster sundhedssystemet.

Data spiller en central rolle i den digitale sundhedspleje, og sygeplejersker er involveret i indsamling og analyse af store mængder data om patienter. Disse data bruges til at vurdere plejekvaliteten, overvåge sundhedstrends og informere beslutningstagning på sundhedsområdet. Digitaliseringen gør det lettere at indsamle og udnytte disse data til at forbedre praksis og effektivitet.

Sygeplejersker fremmer også patientinvolvering og e-sundhed ved at opfordre patienter til at bruge digitale værktøjer til at administrere deres egen sundhed. Dette omfatter adgang til sundhedsoplysninger online, tidsplanlægning af aftaler og elektronisk kommunikation med sundhedsudbydere.

Samtidig spiller sygeplejersker en afgørende rolle i at uddanne og træne både kolleger og patienter i brugen af digitale sundhedsteknologier. Deres ekspertise er afgørende for at sikre, at teknologierne udnyttes fuldt ud og på en sikker måde.

Endelig er sygeplejersker også vagthunde for sikkerhed og etik i den digitale sundhedspleje. De arbejder for at sikre, at patienters personlige oplysninger beskyttes, og at digitale værktøjer bruges ansvarligt og i overensstemmelse med etiske standarder.

For velfærdssamfundet som helhed betyder sygeplejersker og sygepleje, deres aktive engagement i digitaliseringen af sundhedsvæsenet, øget effektivitet og kvalitet i plejeleveringen. Digitaliseringen har potentiale til at forbedre folkesundheden, reducere sundhedsomkostninger og øge adgangen til sundhedspleje, hvilket gavner samfundet som helhed. Samtidig giver det mulighed for mere præcis sundhedsdataanalyse, forskning og innovation, hvilket kan forme fremtidens sundhedssystemer til at være mere effektive og patientcentrerede.

I alt spiller sygeplejersker og sygepleje en central og uundværlig rolle i at forme og lede den digitale transformation inden for sundhedsvæsenet, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for velfærdssamfundet og borgernes sundhed og velvære.

Jeg har spurgt nogle sygeplejersker, der arbejder indenfor dette område, hvor de ser sygeplejerskers betydning indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet og hvad de mener DSR kan bidrage med – gode input, som jeg vil tage med i mit arbejde som Forperson for DSR.

  • a. At kunne udnytte teknologiens fulde potentiale til at forbedre patientpleje og behandling og samtidig beskytte patienternes personlige oplysninger og sikkerhed. Indførelsen af digitale løsninger i sundhedsvæsnet indebærer ofte indsamling og deling af store mængder følsomme patientdata. Det er afgørende at sikre, at disse data opbevares sikkert og beskyttes mod uautoriseret adgang eller misbrug.

    b. Indførelsen af nye digitale løsninger kræver ofte ændringer i arbejdsprocesser og rutiner for sundhedspersonale. Modstand mod at tilpasse sig disse ændringer, kan bremse implementeringen af digitale løsninger og dermed indfrielse af potentialet. Fuld implementering af digitale løsninger kan tage lang tid og kræve en større koordinering på tværs af sektorer. En vellykket implementering kræver omhyggelig planlægning, samarbejde på tværs af interessenter og en forståelse for de udfordringer, som sundhedsvæsnet står over for.

    c. At sikre sundhedspersonale og borgere får den rette træning til at kunne anvende de digitale løsninger korrekt. Mangel på

    kompetenceudvikling/uddannelse kan medføre fejl og unødig frustration hos borgere såvel som personale. Samt etablering af supportfunktion til borgere i hjemmet, så de kan få hjælp til devices, apps, dataopsamling, måleudstyr mv. Indkøb og ensretning af udstyr til hjemmebehandling/monitorering.

    d. Nogle steder kan mangel på tilstrækkelig teknologisk infrastruktur være en barriere for effektiv digitalisering. Pålidelig internetadgang og moderne udstyr er nødvendigt for at understøtte digitale processer. Udbygning af 5G

    mobilbredbånd eller højhastighed internet kan hjælpe på en mangelfuld dækning, særligt på landet.

  • a. Det er en kompleks opgave, som kræver en indsigt i de behov vi vil løse med teknologien. Start med behovet der skal løses og tænk det kan løses med teknologi – ikke omvendt. Indfør ikke ny teknologi, hvis det ikke dækker et behov eller skaber værdi.

    b. Afprøvning af ny teknologi i lille skala, inden det indføres i stor skala. Det kan hjælpe med at finde fejl eller udfordringer med forskellige områder (IT, arbejdsgange, kompetencer mv.) Afprøv træningsmetoder og materiale på en lille forskelligartet gruppe, før det udbredes til flere/stor gruppe.

    c. Involvere bredt, mange forskellige personer, i udvikling og implementering af ny teknologi; borgere, patienter, patientforeninger, sundhedspersoner, ledelse, IT mv.

  • a. Samarbejde er nøglen til at håndtere kompleksiteten i digitalisering i sundhedsvæsnet. Ved at inddrage alle relevante parter og arbejde sammen i sundhedsvæsnet om at løse udfordringerne, kan vi øge chancerne for en vellykket og smidig overgang til et mere digitaliseret sundhedsvæsen.

    b. Fremtidens sundhedsvæsen forventes at være præget af betydelige teknologiske, organisatoriske og samfundsmæssige ændringer. Og

    forudsætter tværfagligt samarbejde ved brug af digitale løsninger, data, beslutningsstøtte, kompetenceudvikling, inddragelse af forskellige

    kompetenceniveauer, uddannelser, erfaring mv.

    c. Teknologiske fremskridt som kunstig intelligens, internet of things (IoT), telemedicin og wearables vil spille en afgørende rolle. Patientdata vil blive indsamlet og delt på tværs af forskellige platforme og enheder, for at muliggøre mere præcis diagnose, behandling og opfølgning. Flere

    konsultationer og behandlinger vil finde sted virtuelt og på distancen. Flere patienter vil blive behandlet i eget hjem, hvor digitale løsninger vil spille en stadig større rolle i forhold til egen mestring, hjemmemonitoreringer, spørgeskemaer, behandlingsalgoritmer og brug af kunstig intelligens (AI) mv. til individualiserede patientforløb.

    d. Sundhedsvæsenet vil på sigt blive mere globalt, med mulighed for at konsultere specialister fra hele verden hele døgnet og udveksle erfaringer på tværs af landegrænser. Patienter vil hurtigt kunne få en second opinion og viden om behandlinger udenfor Danmark.

  • a. Arbejde for at påvirke de politiske beslutninger og investeringer, der fremmer en mere problemfri implementering og øget brug af digitale

    løsninger i sundhedsvæsenet. I kan spille en afgørende rolle i at styrke sygeplejerskers evne til at håndtere og drage fordel af de nye digitale muligheder i sundhedsvæsenet.

    b. Have fokus på, at digitalisering af sundhedsvæsnet er en nødvendighed, for at afbøde rekrutteringsudfordringer, flere patienter til færre

    sundhedspersoner og stigning i forekomsten af kroniske sygdomme.

    Digitalisering kan bidrage til at optimere ressourceanvendelsen,

    forbedre diagnostik, behandling og pleje. Øge behandlingen i eget hjem samt styrke borgenes evne til at håndtere fremtidens digitale

    udfordringer.

    c. Støtte forskning og evaluering af, hvordan de nye digitale løsninger

Skriv til mig!

Hvis du ikke kan se dit område her, eller du mener, der er flere nuancer, glæder eller udfordringer, som jeg ikke har nævnt
– er du meget velkommen til at skrive til mig ich@dsr.dk
og skriv Det sygeplejefaglige fokus I emnefeltet.

Skriv meget gerne dit input ud fra nedenstående spørgsmål

- Hvilken betydning har sygeplejen og sygeplejerskerne (indenfor dit område) for sundhedsvæsenet og dermed borgere og patienter?

- Hvad er den største udfordring på din institution/område/afdeling/afsnit/hospital/indenfor dit speciale?

- Hvordan tænker du det kan løses (udover flere penge…)

-Ser du en god vej, hvor sygeplejersker og ledende sygeplejersker kan støtte hinanden for at løse problemerne?

-Hvad vil du gerne ha´ at DSR gør ved det?